Vortemælk er en god selskabs plante

2021-05-25

Vortemælk (Euphorbia) er den plante der inficerede mig med havebacillen, da jeg var 7 år gammel. Det var nærmere bestemt sorten Euphorbia characias, en meget høj og bred vortemælk med de mest utrolige brune øjne på stilke. Den var plantet i en krukke i "The sunken garden" ved Great Dixter i Sydengland, hvor jeg var på endnu en af de kedelige haveture med mine forældre. Jeg var blot en lille pige, der længtes efter at få en is, når hele dette havehalløj var overstået. Jeg må have været et mareridt at have med på slæb, for mine forældre parkerede mig ved siden af denne plante, der stod i en krukke, og bad mig om at blive siddende til de kom tilbage. Så ville jeg få den største og bedste is, jeg kunne tænke mig. Men det viste sig, at der var endnu større fristelser i haven ved Great Dixter. 

Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang